Have-vej dag med stor succes

Bestyrelsen kunne slet ikke få armene ned, da det tikkede ind med tilbagemeldinger fra naboer der gerne ville deltage. Vi talte ca. 20 personer. Et par enkelte var endda rigtig kede af at de ikke kunne deltage. Det varmer at vi står sammen om at holde området pænt.

Selvom vejret startede rigtig skidt, kom solen frem da arbejdet startede. Alle bidrog med hvad de kunne, og det var intet problem at blive færdige inden for et par timer.
Da arbejdet var slut, startede 3. halvleg med grillhygge.

Lige nu står stierne snorlige. 1000 tak for kampen. Ingen tvivl om at lignende arrangement kommer på tale igen i fremtiden 🙂

Lidt datoer at sætte i kalenderen for 2025

25/3: Generalforsamling. Forvent en officiel indkaldelse på mail inden længe.

3/5: Fælles havedag.
Vi skal have trimmet det grønne fællesareal, samt fjernet ukrudt. Naturligvis i kombination med grillhygge 🙂

30/8: Sommerfest. Samme koncept som de sidste par år. Vi glæder os allerede.

Dette er kun ment som oplysning. Vi sender invitationer med detaljer når tiden nærmer sig.

Kh Bestyrelsen

Vejfest og fjernvarme

Bestyrelsen har i dag gået en tur på vejen med fjernvarmefolkene. Der er flere småfejl vi gerne vil have rettet op på, efter de har genetableret vejen. Den mest synlige irritation er naturligvis at stenene ligger lidt højere end resten, de steder der har været gravet – både på vejen, samt stien bag lige numre. De vil inden længe køre en tur med en pladevibrator, og trykke stenene på plads. Det er åbenbart normal praksis at gøre noget tid efter, så man er sikker på at det hele har “sat sig” først. Der vil også blive rettet småting, så som græs på hjørnet af ulige numre og kantstene der er lagt lidt uheldigt. Et par enkelte steder er stenene sunket. Det bliver der også kigget på. Alt i alt var vi dog tilfredse med projektet og hastigheden, når man tænker på andre områder i Fløng, hvor veje har været gravet op i månedsvis.

Også en stor tak til dem der var med til at gøre vejfesten til en hyggelig aften. Bestyrelsen havde svært ved at finde en dato, hvor mange kunne være med, så vi endte med først at droppe det i år. Men ros til festudvalget for at tage over, og arrangere det på Facebook i stedet – dog noget senere på året end normalt, men det lod ikke til at være et problem overhovedet. Vejret var med os og vi havde en dejlig dag.
Hvis nogen stadig ikke er med i vores Facebook gruppe kan det klart anbefales at melde sig til.

Kh bestyrelsen

Vinterhygge

“Det uofficielle festudvalg” havde igen arrangeret vinterhygge på vendepladsen, med varm kakao, kaffe og æbleskiver. Selv om det var koldt, havde mange trodset kulden for at bruge en hyggelig time med naboerne en december aften. Det lader til at være et arrangement der er kommet for at blive 🙂
Da det ikke er arrangeret af bestyrelsen, kan det anbefales at finde Akacievej gruppen på Facebook, hvis du ikke vil gå glip af den slags nabohygge i fremtiden.

Fjernvarme

Der blev holdt vejsyn med Høje Tåstrup fjernvarmes projektleder den 8/11 kl. 07.

Det ser ud til at de begynder at grave en gang i foråret, dato stadig ukendt.

De kommer til at lave en rende på ca. 1 meter, som udgangspunkt ned af stien fra Magnolievej, og tværs over vores 2 veje.
Udgravninger bliver overdækket med jernplader, og vil kun være åbent når der bliver arbejdet på det.
Der vil være god kommunikation imellem graveholdet og renovationen, og som udgangspunkt vil renovations bilerne kunne komme rundt på vores veje som de plejer.
Der kan være enkelte dage hvor vi måske bliver nød til at parkerer på vejen, hvis de lige graver lige foran ens indkørsel.

Der er PT. Cirka 5 husstande der har bestilt fjernvarme.
Det forventes at man kan tilmelde sig indtil de graver på ens vej.

Vi sender mere information ud når vi nærmer os gravetidspunktet.

Sommerfest 12. august

Hej alle, så er det snart tid til vores årlige vejfest 🙂
og som tidligere meddelt holder vi den lørdag d. 12. august.

Program for dagen:

Solen skinner 🙂

Kl. 12 sætter vi telt og borde op.
Teltet skal slået op på ulige side, i hjørnet imellem nr. 5 og 7.
Vendepladsen er derfor reserveret til dette fra kl. 12 og resten af dagen.

Kl. 14 (ca) går vi igang med grillene.
Vi har sørget for at købe kød + pølser samt har bestilt tilbehør.

Dessert – har du lyst til at bage en kage, så tag lige fat i Dorte.

Du skal selv medbringe drikkevare + service og stole.

Vi håber at du vil med, så giv endelig besked senest onsdag d. 2. august.

Det koster kr. 200 pr husstand at deltage.
Du kan mobilpay de 200 kr til mig 28809685 (Dorte Jacobsen) og skrive hus nr + antal personer i teksten. Hvis du ikke har mobilepay så send mig en sms med hus nr og antal personer og tag pengene med kontant på dagen.

Vi håber at se jer til nogle hyggelige timer.

Kh bestyrelsen

Opgrab af haveaffald

Vanen tro er der bestilt opgrab af haveaffald ud for nr. 17-19. Bunken bliver afhentet 17. juli.

Udpluk fra kommunens information:

I ordningen for opgrabning af haveaffald tager vi følgende med:

  • Grene, max 2,5 meter lange og 10 cm. tykke
  • Buske
  • Mindre rødder uden jord, ingen stød